Kære læser
|
|
|
Indhold i dette nyhedsbrev:
|
Lækre bløde materialer til vinter
Selvom moden helt generelt er blevet meget mere feminin i stilen, er materialerne dette efterår både bløde, lækre og varme og dermed superbehagelige at have på.
Det er også materialer, som mere eller mindre hører naturen til. Strik i uld, viskose eller bomuldskvaliteter, skind og pels (som dog også kan være fake), jersey i bomuld eller viskose og lækre, tykke uld kvaliteter til frakkerne.
Strik
Strik er en meget vigtig faktor i dette efterår. Som noget nyt er der rigtig mange strikkjoler fremme. Det er helt enkle korte modeller enten i tynd strik eller kraftig kabelstrik. Super lækkert og behageligt på en rå efterårsdag til et par kraftige strømper og flotte støvler.
Ellers er strikken også en vigtig faktor i de mange ponchoerne, som rigtig kan give varmen på en kold vinterdag.
Skind
Skind er igen fremme i mange flotte skindjakker. Det er mest de helt korte modeller i naturfarver, vi ser. Jeg elsker skindjakker, fordi de ikke kræver så meget andet men sætter en stil i sig selv.
Det er dog ikke kun jakker men også både nederdele og bukser i skind eller imiteret skind. Nederdelene er enten i pencil skirt eller i let A-facon og bukserne er mest i ridebuksefacon med flotte detaljer.
Pels
Pels kommer vi til at se både som kanter på frakker og strik, som løse kraver og som tilbehør i form af luffer, huer og endda som tasker og på skafterne af støvler.
Hele frakker, jakker og veste finder du i f.eks. tibetansk lam eller rulam, som igen leder tankerne hen på det lidt rustikke pels. Der kommer også masser af kunstig pels, så der er noget for enhver pengepung og indstilling til brug af pels.
Uld
Lækre uld kvaliteter ser vi i de helt klassiske jakker og frakker ofte med flotte kraver. Frakkerne er i tykke og bløde kvaliteter, som vi ikke har set i mange år. Disse kvaliteter kræver dog et forholdsvis taljeret snit for ikke at komme til at virke tunge og ufikse. Det nye indenfor de klassiske blazerjakker er, at de er ofte er ternede enten i en brunlige tweed tern eller den helt klassiske sort-grå Prince of Wales tern. Begge dele er superflotte at sætte til både et par rå jeans, et par flotte skindbukser, en klassisk pencilskirt eller en over en helt enkel strik kjole.
Jersey
Jersey er jo dejligt blødt og behageligt at have på og nemt at have med at gøre i en travl hverdag. Udover de helt almindelige toppe og T-shirts kommer også et væld af kjoler i jersey både i flotte mønstre og flotte farver som f.eks. brændt orange.
Billede 1 og 3 er fra H&M, billede 2 og 4 fra Peter Hahn
Søndage med turbo
Min E-bog "10minSTYLING garderobetjek" har allerede nu guidet mange skønne kvinder igennem deres eget garderobetjek, og jeg bliver bare så glad over de fine tilbagemeldinger på bogen og videoerne.
En del har også skrevet til mig med spørgsmål i forhold til deres helt personlige udfordringer med figur, farver og stil, og derfor har jeg på opfordring besluttet, at jeg 2 søndage i efteråret giver 1½ times personlige turbursessions som supplement til bogen.
Så har du lyst til at få sat turbo på din garderobe
er dette en super mulighed
Sessionerne forgår i Valby den 30. oktober og 6. november mellem kl. 10.00 og 18.30.
Du får 1½ times målrettet personlig vejledning
inkl. E-bogen "10minSTYLING garderobetjek" for kr. 600,-
(Har du allerede købt bogen er prisen kr. 450,-)
BEMÆRK DER ER BEGRÆNSEDE PLADSER FAKTISK KUN 10 STK.
Jeg har selvfølgelig testet konceptet for at være sikker på, at det fungerer, da 1½ time jo ikke er lang tid. Men vi bruger den absolut koncentreret, og du kan her læse Tines oplevelse af hendes session:
Jeg mødtes med Lone til 1½ times vejledning, hvor vi gennemgik mit medbragte tøj for at se og vurdere på farver og former blandt mine nuværende outfits. Med Lone kompetente kommentarer og skarpe øje forstod jeg, hvorfor nogle former er mere anvendelig end andre. Tilfældigvis var jeg dagen efter i en modebutik. Til prøverummet medbragte jeg et bredt udsnit af ”min nye stil” og så med stor begejstring, hvordan det meget bedre understregede og fremhævede min kropsform og personlighed. Jeg er begejstret for Lones rådgivning og jeg har så meget tillid til Lones smag og kompetencer! Kan bestemt anbefales!
Bedste hilsner fra
Tine, headhunter i klassisk påklædning
Har du mod på 1½ times turbo personlig vejledning kan du booke tid på 40 55 26 01. Har du spørgsmål, er du selvfølgelig også meget velkommen til at ringe helt uforpligtigende.
Mange efterårshilsner fra
Lone
|